Berlingske vildleder om akademisk boykot af Israel
Nogle studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi har startet en underskriftsindsamling hvor de opfordrer til at Kunstakademiet afslutter sit samarbejde med den israelske uddannelsesinstitution Bezalel Academy of Arts and Design grundet sidstnævntes støtte til ulovlige bosættelser og den israelske hær.
Men flere læsere har fået en så misvisende opfattelse af underskriftsindsamlingen fra en artikel udgivet på Berlingske.dk d. 21. oktober, 2024, at de kræver at underskriverne smides ud af akademiet fordi de fejlagtigt tror, at underskriftsindsamlingen opfordrer til racistisk diskrimination af israelske enkeltpersoner.
I dette indlæg gennemgår jeg Berlingskes artikel og påpeger at disse læserreaktioner kan bunde i at, artiklen er så skarpt vinklet at den ender med at skabe en fortælling om underskriftsindsamlingen der er ude af trit med virkeligheden.
Boykot af institution fremstilles som diskrimination af enkeltpersoner
Den urimelige vinkling starter allerede med overskriften - som at dømme på læserreaktionere er det eneste mange har læst. I artiklens tekst underkender Berlingske sin egen overskrift, men denne del er gemt bag en paywall så det er formodentligt de færreste der ser overskriften der også har mulighed for, at finde ud af at Berlingskes overskrift er stærkt misvisende.
I overskriften antydes det at underskriftsindsamlingen kræver at alle med israelsk baggrund formenes adgang til Kunstakakademiet. “Er du fra Israel, er du ikke velkommen på dansk uddannelse,” opsummeres underskriftsindsamlingen.
Men i teksten der følger med selve underskriftsindsamlingen er der ingen benævnelse af israelske individer - den fokuserer udelukkende på den akademiske boykot af Bazalel. Dette er klart helt fra underskriftindsamlingen indledning hvor der står:
Vi insisterer på, at Det Kgl. Danske Kunstakademi øjeblikkeligt skal afbryde sit samarbejde med Bezalel Academy of Arts and Design.
Selvom Berlingske enkelte steder i artiklen anerkender at underskriftsindsamlingen sigter mod Bezalel Academy of Arts and Design, gentager de også flere gange antydningen om at underskriftsindsamlingen handler om israelske enkeltpersoner - en fortolkning der må formodes at bunde i at skulle samarbejdet med Bezalel ophøre, vil Kunstakademiet heller ikke længere modtage udvekslingsstuderende fra Bezalel. F.eks. skriver de
Berlingske har også forsøgt at få fat på en repræsentant for de studerende, der står bag underskriftssindsamlingen.
Vi ville gerne have spurgt, hvorfor de har valgt at lave underskriftssindsamlingen - og hvorvidt de selv underminerer akademisk frihed, når de vil nægte studerende adgang til Det Danske Kunstakademi, fordi de er fra Israel.
Men det vil underskriverne slet ikke. Der er i underskriftsindsamlingen ingen benævnelse, eller så meget som en antydning af, at man vil nægte studerende adgang hvis de har israelsk baggrund. Teksten handler udelukkende om Bezalel og akademisk boykot med udgangspunkt i dette:
Adskillige universiteter og kunstakademier rundt omkring i verden har allerede indstillet deres partnerskaber med israelske universiteter, heriblandt Bezalel Academy of Arts and Design.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers ledelse bør også anerkende og efterleve behovet for og vigtigheden af et akademisk boykot af de israelske statsinstitutioner som svar på de krigsforbrydelser, overskridelser af menneskeretten og brud på international lovgivning, som den israelske stat begår i Gaza, Vestbanken og Østjerusalem.
Akademisk boykot består af flere ting end blot suspendering af udvekslingsaftaler, men Berlingskes artikel handler kun om denne del af en mulig boykot. Således gentages også den misvisende antydning om, at de studerende går efter enkeltpersoner med israelsk baggrund i et interview med akademiets rektor:
Berlingske har spurgt Lars Bent Petersen, hvad han som rektor tænker om, at de studerende ønsker at forhindre israelske studerende i at studere på en skatteyderbetalt uddannelse, blot fordi de er israelere.
Han har ikke svaret på spørgsmålet.
Rektoren har svaret på flere andre af Berlingskes spørgsmål, og det giver god mening at han undlader at svare på denne slags slår-du-stadig-din-kone-spørgsmål der er baseret på en falsk præmis - det er ganske enkelt forkert at “de studerende ønsker at forhindre israelske studerende i at studere på en skatteyderbetalt uddannelse, blot fordi de er israelere.”
I forhold til akademisk boykot, er Petersen ret klar i spyttet og forklarer
at det ikke er op til akademiet at vurdere politiske omstændigheder i forbindelse med internationale samarbejder. Akademiet agerer inden for de rammer, som politikerne sætter, mener han.
[Berlingske:] Er det ikke at skubbe ansvaret fra sig?
»Kunstakademiet er en statsinstitution, og som sådan er det et flertal i folketinget, der gennem lov, herunder finansloven, og bekendtgørelser sætter rammerne for vores virke - som er at give billedkunstnerisk uddannelse indtil højeste niveau og bedrive kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg « skriver Lars Bent Petersen i sit svar til Berlingske.
På trods af disse ret klare svar, fælder Berlingske en journalistisk iøjenfaldende og umiddelbart urimelig dom over Petersens troværdighed. I indledningen til interviewet hvor Petersen altså svarer klart og præcist på de fleste af Berlingskes spørgsmål, men undlader at svare på det vildledende spørgsmål påstår avisen nemlig lidt ud af det blå at
Hvad rektor Lars Bent Petersen mener, er ikke sådan at finde ud af.
Om end det er uklart hvad præcist der menes her, er det oplagt at læse Berlingskes dom over Petersens angiveligt manglende ærlighed som en udløber af, at han ikke svarer på spørgsmålet med den falske præmis om, at underskriftssamlingen sigter mod personer med israelsk baggrund.
At journalister på denne måde antyder overfor læserne at man muligvis ikke kan stole på en kilde er ikke uhørt når kilden siger noget falsk eller vildledende. Men det er påfaldende at gøre det blot hvis kilden ikke accepterer journalistens misvisende vinkling.
Øjensynligt har Berlingske også stillet det vildledende spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, der er citeret således i artiklen:
Men vores uddannelser skal være for alle, uanset holdning til den forfærdelige, kritisable situation, som udspiller sig i Mellemøsten og i særdeleshed i Gaza.
Dette har umiddelbart intet at gøre med underskriftsindsamlingen der som nævnt handler om boykot af en israelsk uddannelsesinsitution og slet ikke nævner enkeltpersoner og disses tilknytning til Israel - og da slet ikke folks holdning til Israels voldsomme fremfærd.
Men alligevel er dette citat ikke bare inkluderet i artiklen men øjensynligt også det der refereres til i artiklens overskrift om at “nu går minister i rette med studerende”. I resten af interviewet erklærer ministeren sig nemlig enig med rektoren om at de studerende er frie til at give udtryk for ønske om boykot. Hvordan det at kritisere noget de studerende ikke har udtrykt, er at gå i rette med dem fremstår således uklart.
Sår tvivl om kendsgerninger
Artiklens vinkling, overskrift og interviews ender således med at fremme en misvisende antydning af, at underskriftsindsamlingen opfordrer til at man diskriminerer personer med israelsk baggrund. Men Berlingske fremstiller også andre elementer af underskriftsindsamlingen på en måde der fremstår urimeligt hårdt vinklet.
Først og fremmest har Berlingske valgt at fremlægge underskriftsindsamlingens bevæggrunde som “påstande” selvom de reelt set er kendsgerninger. F.eks. skriver de:
Nu påstår de studerende, der står bag underskriftssindsamlingen, at Bezalel Academy of Arts and Design yder direkte materiel støtte til det israelske militær ved at reparere og producere militæruniformer.
Men dette er ikke bare en påstand - denne materielle støtte er en kendsgerning. Hvilket Berlingske da også halv-indrømmer et par linjer senere.
Berlingske arbejder på at få kommentar fra Bezalel Academy of Arts and Design om de påstande, der bliver rejst af underskriftssindsamlerne.
De er ikke vendt tilbage inden deadline, men ifølge The Times of Israel er der et syværksted på Bezalel Academy of Arts and Design, som producerer tøj til det israelske militær.
Her henviser Berlingske formodentlig til den artikel i The Times of Israel som også underskriftsindsamlingen linker til.
Selvom Berlingske kalder det en påstand at dette syværksted har eksisteret, er det, som man kan se i artiklen fra Times of Israel, ubestrideligt sandt at det ikke bare fandtes, men var en integreret del af Bezalel såvel som del af et større netværk af denne slags workshops der fremstillede materiel til israelske soldater. Her fra The Times of Israel artiklen der blev udgivet i oktober sidste år og handler om et netværk af disse syværksteder rundt omkring i Israel:
The aim is to have the reservists be as prepared as possible, said Shelly Boneh, an industrial designer and Bezalel graduate who created a similar sewing workshop at Jerusalem’s Bezalel Academy of Art and Design.
[...]
A team of volunteers work in shifts every day at Jerusalem’s Bezalel art school, helping the IDF outfit gear for soldiers in the 2023 Israel-Hamas War.
[...]
“We find out from the units what they’re missing,” said Boneh. “It’s things that need to be sewn from scratch. It’s not things you can buy, it’s not flashlights.”
The Bezalel workshop is accepting donations in order to buy supplies, which can be made through Bezalel in Israel and through Friends of Bezalel abroad.
Det er uklart om syværkstedet stadig er aktivt, og i underskriftsindsamlingen refereres der da også til inititativet i datid (Berlingske refererer underligt nok til det i nutid).
Men at Bezalel tog aktiv del i at bidrage materielt til den israelske hær kan også let bekræftes på deres egen hjemmeside. Jeg fandt i øvrigt selv linket til The Times of Israels artikel i selve underskriftsindsamlingen, hvilket kun gør det endnu mere påfaldende at Berlingske kalder det en “påstand” når kilden der beviser at det er en kendsgerning er lige til at finde i selve underskriftsindsamlingen.
Ligeledes sår Berlingske tvivl om underskriftsindsamlingens andre referencer til Bezalels involvering med den israelske stat og dets militær. I artiklens indledning står der:
Underskriftsindsamlerne kræver, at Det Kongelige Danske Kunstakademi stopper samarbejdet, da universitetet angiveligt medvirker til »ulovlige besættelse af palæstinensiske områder, krigsforbrydelser i Gaza og angreb på palæstinensiske akademikere og universiteter«.
Det er uklart hvorfor Berlingske har valgt at skrive “angiveligt” her da de tre ting der nævnes også er kendsgerninger. De to sidstnævnte ting udgår jo bl.a. Fra Belazels direkte støtte til IDF-soldater som gennemgået ovenfor - FN har konkluderet at Israel har begået krigsforbrydelser og at Israels angreb på Gazas uddannelsessektor er så omfattende at det kaldes “scholasticide”. Referencen til at Belazel medvirker til ulovlige besættelser er også objektivt korrekt i og med at Belazel huser studerende i kollegier i French Hill som er et nabolag i den del af Østjerusalem Israel ulovligt har besat.
Skarpt vinklet kontekst
Selv mere subtile journalistiske valg omkring kontekstualisering ender med at sætte underskriftsindsamlingen i et mere negativt lys end man ville se hvis avisen havde truffet mere virkelighedsnære valg. F.eks. indledes artiklen således:
På Københavns Universitet har der været blokader og demonstrationer, som har ført til politianholdelser.
På Roskilde Universitet har en række demonstrationer ført til advarsler om bortvisning.
Nu er konflikten mellem Israel og Hamas nået til Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Berlingske fremstiller altså dette som en sag om “konflikten mellem Israel og Hamas.” Men hverken de øvrige studenterprotester eller denne underskriftsindsamling har handlet om at erklære sig på Hamas’ side, men helt eksplicit været en protest mod at Israels voldsomme militære fremgang rammer et uhørt højt antal civile. Også dette er helt klart fra underskriftsindsamlingens egen tekst:
Den israelske stat har gennemgående nægtet at overholde international lovgivning og at efterkomme krav fra FN, ICC og ICJ. Behovet for at sanktionere den israelske stat og at boykotte israelske institutioner er blevet intensiveret i det seneste år, hvor det israelske militær har dræbt mindst 41.957 mennesker i Gaza siden 7. oktober 2023. Tusindvis af civile er begravet under murbrokkerne efter Israels bombardementer og endnu flere er truet af sygdom og hungersnød. Mere end halvdelen af Gazas bygninger er blevet jævnet med jorden og alle Gazas universiteter er blevet bombarderet.
[...]
De israelske universiteter har i lang tid spillet en væsentlig rolle i at planlægge, implementere og retfærdiggøre Israels besættelses- og apartheidpolitikker og har løbende haft et unikt tæt samarbejde med det israelske militær. Bezalel er på samme vis både materielt og ideologisk medskyldig i Israels angreb på Gazas civilbefolkning og vitale infrastruktur, der har resulteret i den katastrofale humanitære situation i Gaza.
Så selvom det er utvetydigt at underskriftsindsamlingen handler om den humanitære situation i Gaza og andre steder, vælger Berlingske at referere til den som en del af “konflikten mellem Israel og Hamas”. I øvrigt er det også sært at Berlingske antyder at det først er “Nu konflikten [er] nået til Det Kongelige Danske Kunstakademi” som om dette er en pludselig indskydelse fra de akademistuderende. Dette er ingenlunde tilfældet og studerende fra Kunstakademiet har i over et år løbende givet udtryk for kritik af Israels voldsomme fremfærd.
I det hele taget består artiklens kontekstualisering af nogle påfaldende journalistiske valg. F.eks. bindes underskriftsindsamlingen jo an på lignende protester på andre danske universiteter, hvor Berlingske f.eks. refererer til at “gruppen »Studerende mod Besættelsen« sammen med Greta Thunberg indtog universitetets museumsbygning i Krystalgade”. Dette er teknisk set korrekt, men Berlingske udelader at årsagen til at netop denne bygning i Krystalgade blev valgt er, at den huser universitetets rektorat.
Berlingske undlader også at nævne at underskriftsindsamlingen er del af en international kampagne om akademisk boykot af Israel og at flere andre statslige uddannelsesinstutioner, f.eks. i Norge og Holland, har afsluttet samarbejdet med Bezalel. Denne information fremgår i øvrigt i en lang liste af referencer og kilder som er vedhæftet underskriftsindsamlingen, så det er ikke fordi det har været svært for Berlingske at udføre denne research.
Teksten i underskriftsindsamlingen er i det hele taget særdeles velresearchet og anbefalelsværdig for de der vil lære mere om Israels scholasticide og akademisk boykot: https://www.idoart.dk/blog/studerende-fra-det-kgl-danske-kunstakademi-istemmer-sig-appel-til-akademisk-boykot
Konsekvenserne af vildledningen
Så selv om manglende kontekstualisering af f.eks. placeringen af KUs rektorat måske fremstår som en bagatel, er udeladelser som den blot én brik i et mønster i denne artikel. Et mønster som ender med at fremme en negativ og misvisende fortælling om underskriftsindsamlingen fremfor at oplyse offentligheden om hvad denne og andre protester mod Israel og dets universitetssektor egentlig udspringer af.
Det er umuligt at sige noget om Berlingskes motivation for at fremme denne misvisende fortælling - eller for den sags skyld hvorvidt avisen overhovedet er bevidst om hvor urimeligt vinklet deres fremstilling er endt med at være.
Men konsekvenserne af Berlingskes fremstilling af underskriftsindsamlingen og dens støtter er til gengæld ganske tydelige.
Disse kan f.eks. ses på Berlingskes sociale medier såsom Twitter og Facebook hvor flere følgere opfordrer til, at dem der har underskrevet underskriftsindsamlingen skal smides ud af deres studie - eller ligefrem ud af Danmark. I sig selv ville noget sådan jo være et åbenlyst brud med de studerendes ytringsfrihed, men opfordringen virker også til at bunde i at læserne tror at Berlingskes overskrift er retvisende.
Flere af de vrede følgere kalder underskriftsindsamlingen for “racistisk” - nok fordi de fejlagtigt tror at underskriftsindsamlingen handler om at forbyde israelske enkeltpersoner adgang til Kunstakademiet. I og med at netop dette kraftigt antydes i Berlingskes overskrift, er det ikke ligefrem overraskende at så mange ender med denne forkerte opfattelse.
Endnu mere påfaldende er det, at fremtrædende politikere, som man må formode har adgang til den fulde artikel og altså ved selvsyn kan konstatere at underskriftsindsamlingen slet ikke omtaler enkeltpersoner, fremmer den misvisende fortælling.
F.eks. påstår folketingsmedlem fra Liberal Alliance Steffen Larsen på Twitter, at de studerende fremsætter “krav om udelukkelse af israelere” og politisk ordfører for De Konservative Frederik Bloch Münster påstår at underskriftsindsamlingen vil “udelukke andre alene pga. deres ophav.”
Münster går endda så vidt til at påstå at “jødiske studerende desværre får en svær tid på Kunstakademiet.” En helt grundløs anklage om anti-semitisme der øjensynligt opstår fordi han fejlagtigt tror at Berlingskes fortælling er retvisende - og så selv overdriver den i forvejen misvisende vinkling.
En mere retvisende journalistik er mulig
Det er ikke et nyt fænomen at den borgerlige presse er særdeles kritiske overfor aktivistiske studerende, særligt på Kunstakademiet. I en længere analyse af mediernes dækning af identitetspolitik, har jeg selv skrevet om hvordan Weekendavisens dækning af bustesagen på Kunstakademiet var særdeles mangelfuld men alligevel endte med at definere den efterfølgende debat om en angiveligt amokløben identitetspolitisk studenteraktivisme. Her pegede jeg på problemerne ved at “ét medies skæve dækning af identitetspolitiske sager spreder sig ved, at andre medier ukritisk videreformidler mangelfuld dækning af identitetspolitik uden selv at se den efter i sømmene.”
Man kan frygte at det samme vil ske her, og at Berlingskes upræcise dækning af underskriftsindsamlingen vil sprede sig så flere end blot avisens følgere på Facebook og Twitter fejlagtigt kommer til at tro at studerende på Kunstakademiet ønsker at diskriminere personer hvis de har israelsk baggrund.
Og det er vel at mærke ikke fordi dette er den eneste måde historier om akademisk boykot kan forklares. Her er f.eks. en fuldstændigt retvisende overskrift fra Kulturmonitors dækning af samme underskriftsindsamling:
Og her er Berlingskes egen overskrift da danske universiteter i 2022 besluttede sig for at boykotte russiske universiteter - altså nøjagtigt den samme ting som de danske kunststuderende nu foreslår overfor israelske universiteter.
Hverken i overskrift eller resten af artiklen om russiske universiteter er der en snært af antydning af at den danske universitetssektor søger at diskriminere enkeltpersoner med russisk baggrund. Hvilket giver god mening for det er jo overhovedet ikke det afslutningen af samarbejdet med russiske universiteter gik ud på. Alligevel fremstiller Berlingske nu blot to år senere opfordringen til en parallel boykot af en israelsk institution som et forsøg på at diskriminere mod enkeltpersoner med israelsk baggrund.
Det er legitimt at være imod boykotten af israelske universiteter. Men hverken Berlingskes læsere eller den danske offentlighed drager gavn af, at boykotten fremstilles så urimeligt negativt som Berlingske gør.
Tværtimod ville det være journalistisk langt mere redeligt at redegøre for de meget håndgribelige forbindelser der er mellem den israelske universitetssektor og det israelske militær og stat. Det har Berlingske helt undladt at gøre i denne artikel, men hvis man vil vide mere om disse forbindelser kan jeg, i tilgift til selve underskriftsindsamlingens tekst, anbefale antropologen Maya Winds Towers of Ivory and Steel: How Israeli Universities Deny Palestinian Freedom og/eller Winds interviews om sin forskning i podcasten Politics Theory Other eller YouTube-kanalen Makdisi Street.
Dette er første indlæg på min nye Substack hvor jeg jævnligt vil udgive medieanalyser som denne. Du kan abonnere og få besked hver gang jeg poster et nyt indlæg her:
Og hvis du synes dette indlæg var godt, må du meget gerne dele det med folk der kunne være interesserede i at læse med: